Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

En forårsdag på Museumscenter Karensminde

Søndag d. 28. april byder vi foråret velkommen med storvask, fårene bliver klippet og køerne kommer på græs.

Tid og sted:

Søndag d. 28. april kl. 10.00 - 16.00

Museumscenter Karensminde

Morsbølvej 102, 7200 Grindsted

 

Pris:

Entré pris

 

På forårsdagen er der et væld af forskellige aktiviteter for hele familien.

Vi får besøg af en masse modelflyentusiaster, der viser deres smukke fly frem og foretager prøveflyvninger.

På forårsdagen er det desuden tid til at få gang i storvasken. Du kan hjælpe med vasketøjet, for der bliver brug for alle kræfter.

Fårene skal klippes

Kl. 11.00 går vi i gang med at klippe den tykke uld af fårene. Samtidig kan du opleve, hvordan der bliver arbejdet med ulden på forskellige måder.

Køerne sættes på græs

Kl. 13.00 slippes køerne ud af stalden, så de kan opleve det skønne forår. 

Når køerne sættes på græs springer, hopper og danser de af glæde, fordi de har glædet sig til denne dag hele vinteren. 
Det er et herligt syn, som både små og store altid nyder.

Vi gør klar hele dagen, og du må gerne hjælpe til. 

Særlig aktivitetsdag

På denne særlige aktivitetsdag kan du desuden opleve:

  • Det kreative værksted, hvor det sysles med forskellige kreative ting. 
  • I træværkstedet kan du arbejde med træ og f.eks. bygge en flyvemasine.
  • Der arbejdes i smedjen. Her kan du prøve at lave et lille jern hjerte sammen med smeden.
  • Der er aktiviteter i det gamle stuehus.
  • Kaffestuen er åben og her har du mulighed for at købe lidt at spise.
  • I laden sælges der Karensmindevafler. 
  • Hestevognen kører og du kan få en tur, hvor du både ser mark, hedelandskab og skov. Turen koster 10 kr. pr. person.

 


køerne kommer på græs til forårsdagen