Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Jul i det Kreative Værksted

Lav hjemmelavede julegaver i det kreative værksted på Museumscenter Karensminde.

Tid og sted:

Lørdag d. 14. og søndag d. 15. december. Begge dage kl. 10.00-16.00

Museumscenter Karensminde, Morsbølvej 102, 7200 Grindsted

 

Entré:

Voksne: 40 kr.

Børn og unge under 18 år: Fri entré

Materiale pris

Pr. stk. 10 - 25 kr

 

Som noget særligt i år holder vi åbent i weekenden efter julemarkedet og sætter her fokus på det kreative værksted.

Efter aftale med selveste julemanden kan børn og andre kreative sjæle lave egne julegaver, og hermed hjælpe julemanden i denne travle tid. Om lørdagen skal vi male æsker og fugle. Herudover laver vi juletræer og julekort i papir. Om søndagen laver vi stoftryk på poser og grydelapper.

Vi har julepapir og til-og-fra-kort, så du kan pakke dine gaver ind.

Priser på aktiviteterne i den kreative weekend varierer i mellem 5-25 kr. pr. ting.

Smedjen, træværkstedet og hestevogn

For at fuldende den hyggelige weekend, så der er åbent i smedjen begge dage, og om lørdagen er der også åbent i træværkstedet. Det er også muligt med en tur i hestevognen, som kører fra kl. 11 begge dage.

Og hvis sulten skulle melde sig, kan man selvfølgelig købe de berømte Karensminde-vafler denne weekend også.


lav dine egne julegaver i det kreative værksted