Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/QuickLinksTop.cshtml)

Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Lidt nyt om Besættelsessamlingen

Her kan du få et overblik over, hvad der skal ske med Besættelsessamlingen. Du kan også læse bestyrelsesformand for Billund Kommunes Museer, Harry Hansens kommentar til henvendelse fra TV2 angående Besættelsessamlingens besøgstal.

Status på Besættelsessamlingen

Besættelsessamlingen har været flyttet rundt ad flere omgange.

  • Samlingen startede i 1978.
  • I en lang årrække kunne man besøge samlingen i kælderen på Vestre Skole i Grindsted.
  • I 1983 blev samlingen overdraget til Grindsted Museum.
  • Det er i dag muligt at se dele af den store samling på DF-Gården i Grindsted.
  • Pt. er Besættelsessamlingen blandt de 10 mindst besøgte museer i Danmark.  
  • I fremtiden vil du kunne opleve samlingen på Museumscenter Karensminde ved Grindsted.

 

Hvorfor skal Besættelsessamlingen flyttes?

Billund Kommunes Museer og Besættelsessamlingen Grindsteds Venner har længe haft et ønske om at skabe bedre rammer for samlingen og styrke formidlingen. 

Billund Byråd vedtog tirsdag d. 25. april 2017, at Besættelsessamlingen skal flyttes fra sit nuværende sted. Det blev samtidig besluttet at sælge ejendommen i Borgergade, hvor Grindsted Museum findes. Det er planen, at de to samlinger skal flytte ud på Museumscenter Karensminde. Fordelen er, at alle museumsaktiviteter kan blive samlet på et sted. 

Der er mange fordele ved at flytte de to samlinger. B.la. vil publikum få flere valg når de planlægger at besøge Museumscenter Karensminde. Børnefamilierne vil kunne planlægge udflugter, hvor der er plads til leg, at se dyr og opleve historien.

 

Besættelsessamlingen er blandt de 10 mindst besøgte museer i Danmark

TV2 har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik undersøgt hvilke museer i Danmark, der har de mindste besøgstal. Der var Besættelsessamlingen iblandt.

Her kan du læse artiklen: Her er museet som kun 29 besøgte - på et helt år.

Nedenfor kan du læse bestyrelsesformand for Billund Kommunes Museer, Harry Hansens kommentar til henvendelse fra TV2 angående Besættelsessamlingens besøgstal.

Billund Kommunes Museer havde i 2016 samlet set 20.207 besøgende museumsgæster i vores tre afdelinger: Grindsted Museum, Museumscenter Karensminde og Besættelsessamlingen. Besættelsessamlingen, som i denne sammenhæng bliver fremhævet med 238 besøgende, er kun åben få dage om året og ved direkte forespørgsler.
Billund Kommunes Museer og Besættelsessamlingen Grindsteds Venner har længe haft et ønske om at skabe bedre rammer for samlingen og styrke formidlingen. Det ser nu ud til at lykkes. Vi går lige nu en spændende tid i møde, hvor Billund Kommune bygger en ny udstillingsbygning ved Museumscenter Karensminde, så vores museumsaktiviteter og administration kan samles under ét tag.
Det betyder, at vi bl.a. kan skabe moderne og tidssvarende udstillinger, lave nye digitale og interaktive formidlingstiltag, styrke faciliteterne til skoletjenesten og udvide åbningstiden. Vi glæder os til at kunne byde kommunens borgere og besøgende turister velkommen i den nye museumsbygning, og vi forventer naturligvis, at de nye tiltag vil øge besøgstallet.