Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Lidt nyt om Borgergade 25-27

Bygningerne er blevet sat til salg. Her kan du se, hvad der skal ske med samlingen, der findes på det nuværende Grindsted Museum.

Status på Borgergade 25-27 også kaldet Grindsted Museum

  • Bygget i 1842 som bolig til distriktembedslægen. Er Grindsteds ældste bygning.
  • I 1934 åbnede den lokale museumsforening en udstilling i huset
  • I 1969 blev huset kommunalt
  • I 1972 blev museet statsanerkendt.
  • Bygningen har været til salg ad flere omgange
  • I fremtiden vil du kunne opleve samlingen fra Grindsted Museum på Museumscenter Karensminde ved Grindsted.

 

 

Hvorfor skal Borgergade 25-27 sælges og samlingen flyttes?

Billund Byråd vedtog tirsdag d. 25. april 2017, at Besættelsessamlingen skal flyttes fra sit nuværende sted. Det blev samtidig besluttet at sælge ejendommen i Borgergade, hvor Grindsted Museum findes. Det er planen, at de to samlinger skal flytte ud på Museumscenter Karensminde. Fordelen er, at alle museumsaktiviteter kan blive samlet på et sted. 

Der er mange fordele ved at flytte de to samlinger. B.la. vil publikum få flere valg, når de planlægger at besøge Museumscenter Karensminde. Børnefamilierne vil kunne planlægge udflugter, hvor der er plads til leg, at se dyr og opleve historien. De historisk interesserede vil efter et besøg kunne gå på opdagelse i de levende udstillinger, som Museumscenter Karensminde tilbyder.

 

Hvis du vil vide mere

Jyske Vestkysten har d. 26. april 2017 skrevet to artikler omkring Borgergade 25-27. Her kan du læse mere om planer, og hvem der stemte hvad i Byrådet.

Artikel - Besættelsessamlingen flyttes til Karensminde.

Artikel - Apoteker har store planer for området ved det gamle museum