Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Stillingsopslag - Projektleder til samlingsgennemgang

37 timer ugentligt, stillingen er tidsbegrænset.

Billund Kommunes Museer søger en dygtig projektleder pr. 15. januar 2018 til at varetage en samlingsgennemgang af museets genstandssamling med henblik på opgradering og styrkelse af bevaringsindsatsen.

Billund Kommunes Museer er i gang med udarbejdelsen af en opdateret indsamlings-, registrerings- og bevaringsstrategi, og samlingsgennemgangens resultater vil blive vejledende for disse praksisser. Der skal endvidere udarbejdes en bevaringsplan i samarbejde med Konserveringscenter Vest, samt foretages en vurdering af hvilke genstande, som har akut behov for bevaringstiltag.

Samlingsgennemgangen skal også danne baggrund for planlægningen af det fremtidige museumsmagasin i Billund Kommune – et arbejde der er påbegyndt i efteråret 2017. Projektet er en vigtig del af udviklingen af det nye Museumscenter Karensminde – læs mere herom på vores hjemmeside.

Overordnet set er det vigtigste udbytte af projektet et overblik over samlingens tilstand, samt hvilke tiltag det vil kræve at få Billund Kommunes Museers samlings bevaringstilstand op på et ansvarligt niveau, således at samlingen kan spille en central rolle i museets fremtidige formidlings- og forskningsarbejde. Evalueringen sker via en rapport til Slots- og Kulturstyrelsen.

Dit primære arbejdssted vil Magion Biblioteket, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted, hvor museets administration har til huse. Da vi har magasiner og udstillingssteder spredt ud over hele vores ansvarsområde, må du forvente skiftende arbejdssteder og eget kørekort er en nødvendighed.

 

Som projektleder for samlingsgennemgangen vil du få ansvaret for:

  • Skabelse af overblik over samlingen og registreringen heraf i tæt samarbejde med museets øvrige medarbejdere på området 
  • Udarbejdelse af tilstandsrapport og bevaringsplan
  • Udarbejdelse af plan for samlingen ift. nyt magasinbyggeri, samt indgå i planlægningen heraf Indgå i tæt samarbejde med museets nyere tids inspektør om udarbejdelse af strategier, samt tæt samarbejde med museets registrator under hele samlingsgennemgangen
  • Evaluering til Slots- og Kulturstyrelsen samt afrapportering til museet


Om dig:

  • Du har erfaring med museumsfagligt arbejde
  • Du er cand.mag. i historie, konservator eller lignende
  • Du har erfaring med registrering i REGIN og med håndtering af genstande
  • Du er god til at skaffe dig overblik over en stor genstandssamling
  • Udviser stor respekt for andres værdier, interesser, fagligheder og perspektiver
  • Du er systematisk, har gode analytiske evner og er samtidig resultatorienteret 

Vi kan tilbyde:

  • Du vil få ansvaret for museets samlingsgennemgang og derfor have mulighed for at udvikle dig fagligt i en stilling, der kræver selvstændighed men også gode samarbejdsevner
  • Du vil komme til at præge museets strategiarbejde på området og derfor Billund Kommunes Museers fremtidige udvikling
  • Godt teamsamarbejde i en organisation, der arbejder projektorienteret, men også med øje for faglig og personlig udvikling

 

Om os:

Billund Kommunes Museer er et statsanerkendt kulturhistorisk museum i Sydjylland med omkring 20.000 besøgende gæster om året. Museets administration er p.t. placeret i Grindsted på Magion Biblioteket.

Derudover findes der to andre afdelinger:

  1. Museumscenter Karensminde med bygninger og landbrug fra 1920-1940erne med tilhørende udstillingsbygning. I udstillingsbygningen er der en udstilling om egnen omkring gården i de sidste 200 år;
  2. Besættelsesudstillingen om perioden 1940-45. Museet har registreret omkring 35.000 genstande, hvoraf de 12.000 genstande er fra perioden 1940-45. Museets faglige profil er nyere tids kulturhistorie i Billund Kommune primært med fokus på landbrugshistorie, industrihistorie og stationsbyens udvikling, samt turisme.

 

  • Stillingen ønskes besat fra d. 15. januar 2018 eller snarest derefter.
  • Stillingen er tidsbegrænset til d. 30. juni 2018, men med mulighed for forlængelse.
  • Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.


Yderligere oplysninger kan fås hos:

Ole Bisbjerg, leder af Biblioteker, Borgerservice & Museer på tlf. 72131480.

Anna Louise Siggaard, Museumsinspektør på tlf. 79727491.

 

  • Ansøgningsfristen er d. 27. november 2017 kl.12.00.
  • Ansøgning, CV og andre relevante bilag sendes gennem ofir.dk.
  • Vi modtager kun elektroniske ansøgninger via ofir.dk.
  • Udvalgte ansøgere vil blive indkaldt til samtale, som vil foregå d. 6. december 2017.


Arbejdsgiver: Billund Kommunes Museer
Telefon: 79727490
Mail: museet@billund.dk
Hjemmeside: billundmuseum.dk