Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/QuickLinksTop.cshtml)

Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Historien bag Grindsted Museum

Huset som i dag rummer Grindsted Museum, blev bygget i 1846 til lægen. Dengang var der kun kirken, præstegården og nogle gårde i byen

Der var engang en læge og en lægebolig

I 1842 oprettede kongen, dvs. staten, distriktembedslægeordningen. Kongen besluttede, at alle skulle have adgang til en læge.

Huset, som i dag rummer Grindsted Museum er derfor den  oprindelige distriktembedslæges bolig. Huset blev bygget i 1846 og er byens ældste bygning.

Blandt mange historier kan nævnes, at man bragte sårede fra træfningen ved Vorbasse, 29. februar 1864.

  • I 1934 åbnede den lokale museumsforening udstilling i huset
  • I 1969 blev museet kommunalt
  • I 1972 blev museet statsanerkendt

 

Grindsted Museum formidler fortiden for fremtiden

Grindsted Museum er i dag en del af Billund Kommunes Museer. 

Grindsted Museum består af to bygninger. Den ene bygning blev oprindelig bygget som bibliotek. Den anden som lægebolig. I dag er det gamle bibliotek sekretariat for hele museumsvæsnet i Billund Kommune. Den gamle lægebolig bliver brugt til skiftende udstillinger fra by og egn for Billund Kommune.

I tilknytning til museet er der en dejlig stationsbyhave indrettet som i 1925. Der er offentlig adgang til haven.