Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Besøg Museumscenter Karensminde

Gården Karensminde er et levende museum, hvor marken, dyrene og en masse frivillige er med til at gøre udstillingerne levende og spændende.

Et besøg på Museumscenter Karensminde er som at træde ind i en anden tidsalder.

Du kan gå på opdagelse på hele gården og i stuehusets mange rum, hvor en historie fra gamle dage gemmer sig i hver en krog.

 

  

Kom tæt på dyrene og deltag i aktiviteter

På Museumscenter Karensminde er der rig mulighed for at komme tæt på dyrene. For eksempel kan du give en hånd med, når æggene skal hentes ind fra hønsene. Gå en tur i stalden og se på grisen, som ofte har smågrise. Du kan også se og kæle med kaninerne, der ligger og hygger sig i deres bure.

Når de store jyske arbejdsheste bliver spændt for vognen, er der også mulighed for en tur ud over mark og land i den gamle hestevogn.

  

Året rundt er der aktiviteter for hele familien på Museumscenter Karensminde. Det kan eksempelvis være: 

  • Træværkstedet, hvor der laves legetøj fra gamle dage
  • Smedeværksted, hvor der laves hestesko og andre jernredskaber
  • I varmestuen, når der laves kartoffeltryk eller males æg, eller hjælp til i køkkenet, når der skal laves suppe eller syltetøj

 Se hvad der sker på Museumscenter Karensminde lige nu

Levende historie

De frivillige fortæller gerne om deres arbejde og kommer med anekdoter om gårdens historie. De kan både fortælle om, hvordan man udførte arbejdet i gamle dage og fortælle om alle de forskellige mennesker, der har boet på gården. I kan også altid spørge vores kustoder, som er behjælpelige med det meste.